Paul Enøe Johansson

Om Paul

paulenoe@gmail.com         20152884

Forside     Malerier af Paul     Kontakt Paul     Udstillinger af Paul   Nyhedsbreve

Paul Enøe Johansson foran udstillingen i "Historia"

9/12 2009:

Hmmm...Patter og pattedyr, herunder kvinder, skulle være i forgrunden på min udstilling i Kbh's Zoo i 2006. Der var 68 malerier med. Og baggrundens betydning blev mere og mere reduceret, efterhånden som projektet nærmede sig ophængning.

Herefter begyndte jeg at nedtone betydningen af baggrunden og ligeledes mængden af maling på baggrunden. Dette især på en længere serie med bare damer, mest i lak og læder. Samtidig forsøgte jeg at minimere mængden af maling på motiverne så meget som muligt. Dette har medført, at lærredet mange gange er uden, -eller nærmest uden maling.Og for at tage fokus fra nøgenheden på malerierne, malede jeg ofte enkelte dele af motivet meget tydeligt og detaljeret f.eks en sko eller noget skinnende læder.

Efter dette lavede jeg en serie hænder, som kom gennem et lærred, således at et lærred blev baggrund på malerierne. Det var ikke meget maleri, det krævede at male et lærred som baggrund. Hænderne er også ofte kun malet i periferien, og enkelte smykker eller lignende er malet minutiøst.

Og så kom hylderne, hvor en hvid væg var baggrund. Det var heller ikke meget maling, der skulle til dette.

Men så tænkte jeg, at det jo var lærred-fabrikanten og konventionerne, der havde givet den hvide baggrund på lærredet. Derfor malede jeg nu lærredet lyseblåt og så, hvordan dette kune spænde an. Dette førte til en serie vand og himmelbaggrunde på lidt mere tækkelige motiver.

Men nu, nu saver jeg squ simpelt hen baggrunden af med en stiksav. Og malerierne bliver malet på krydsfinèr. Således har jeg nu lavet "malerier uden baggrund" i et stykke tid. Og de to første malerier herunder er eksempler på dette. Dette "maleri uden baggrund" åbner for en række nye problemer vedr. perspektiv, reduktion, beskæring og synsvinkler. Mmjaah.

Meeen. Jeg arbejder stadig på alle ovenstående måder. Afvekslende. Ind imellen en hylde. Så et badebillede og så måske en lakket kvinde....Eller en kravlenisse! Eller et portræt for den sags skyld. Jeg maler og maler. Glemmer både liv og død. Og lever.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 16/10 2006:

Da jeg lavede den meget omfangsrige udstilling til Zoologisk Have ( klik her og se udstillingen) fik jeg lige som nok af at male pænt og akkurat Det tog 1,5 år, hvor jeg stod med tungen ud af munden. Og jeg synes endda, at det blev sådan pænt. Pænt og godt. Måske mere interessant pga. sammenstillingerne og motiverne som sådan. Men malemåden blev lidt FOR pæn. Nok både pæn og dygtig. Men pæn. Det var en lang dannende periode, hvor jeg lærte meget om håndværket. Og måske blev det også lidt ved det: håndværk.

Så derfor begyndte jeg at spekulere endnu mere over måden...Bl.a. baggrunden. Jeg tænkte, at hvis man maler baggrund på et motiv, så er det jo bare en baggrund. Og hvorfor ikke nøjes med motivet. Det kunne jeg gøre ved at lave en meget tæt beskæring. Og det havde jeg også for det meste gjort. Men. Hvis jeg nu lod motivet komme ind gennem lærredet, så ville baggrunden, lærredet, jo blive en integreret del af motivet. Og så gik jeg i gang med de dér hænder, som kommer ind gennem et lærred. (klik her og se selv)

Og derefter er jeg så begyndt at eksperimentere med, hvor lidt maling der egentlig er nødvendig for at billedet bliver godt. Desuden er jeg, stærkt inspireret af Schiele, begyndt at lave lidt pang-følelser i farverne omkring centrale dele af maleriet.Altså vil jeg finde ud af, hvor meget lærred, der bare kan forblive lærred, hvor lidt maling der skal til og samtidig afsætte focuspunkter mere tydeligt på malerierne....

Paul Enøe Johansson 54 år, januar

.......................................................................................................................................................................................

                                                                                         2005:

Paul Enøe Johansson, født i København, hvor jeg voksede op i de glade tressere fordi jeg blev født den 17 september 1954.

Som ung arbejdede jeg meget med mange forskellige billedudtryk, både af interesse, men også fordi jeg fik viklet mig ind i sådanne billedcirkler. Da jeg så blev gift med en billedkunstner, som kunne lave billederne for mig, og da jeg også fik succes med forskellige skriverier, ja, så blev billedfremstillingen lagt lidt på køl. Og så skrev jeg og blev tilskuer til den bildende kunst.

Imidlertid blev jeg skilt fra denne dygtige malerinde i slutningen af forrige århundrede og savnede herefter malerierne så meget, at jeg selv tog dette op igen. Jeg havde ofte stået bag maleren og givet gode råd men måtte nu sande, at det ikke var helt så let at blive tilfreds med resultatet, hvorfor jeg lige siden har kæmpet dag og nat, for at få lavet noget ordentligt. Og nu har jeg fået gode råd, ganske billigt, både af eks-en, men også af bl.a. kunstneren og billedpædagogen Gay Christensen, som jeg også har kendt lige siden min egen fortid. Tak til dem. -Og til Vinni, for det hårdt gennemarbejdede idegrundlag bag billederne.

Paul Enøe Johansson marts 2009

Det figurative maleri:

Hvis en måde, at få lov til at fortælle folk noget på, er et figurativt billedsprog, som de fleste forstår, eller tør forsøge at forstå, så er det jo heldigt, idet jeg selv elsker at tale sådan. At jeg så, tilsyneladende og forhåbentlig bare indtil videre, ikke siger så meget med mine billeder til Den Danske Kunstelite, -det er bare ærgerligt, - men de kan jo så snakke med hinanden. Det figurative maleri tiltrækker sig folks interesse, og de forsøger at finde ud af, hvad det er, jeg vil sige. Almindelige mennesker vender jo ofte ryggen til andre udtryksformer og reducerer deres budskab til "kunst". Tænk engang, folk lytter og forsøger at forstå, når jeg forsøger at udtrykke mig med mine malerier. Og det, i sig selv, er jo en fantastisk priviligeret situation.

Mine ambitioner går altså i retning af noget figurativt, og jeg har diskuteret meget, også med mig selv, hvor langt ned jeg skal bevæge mig i pixel. Hvor præcise billederne skal være. Og hvad er præcist egentlig. Resultatet af denne diskussion er blevet, at billedet bare skal være godt. Derfor stopper jeg nogen gange før. Andre gange fedter jeg temmelig længe rundt inden jeg stopper tilfreds op. Dette kan også være meget afhængigt af motivet. Pels kræver f.eks. mange lag maling, men hudens dybde ikke skal overmales så mange gange, før jeg er tilfreds.

Egentlig kan jeg bedst lide at male dejlige damer. Eller mælkebøtter. Eller andre dejlige ting, der interesserer mig, og som jeg ikke kan få ud af hovedet. Men mest bare damer. - Nogle gange tror jeg, at jeg blev taget for tidligt fra....

Nå, men ansigtet er også et spændende motiv. Alle disse udtryk. Og jeg kan godt lide at lave portrætter, også på grund af den udfordring, dette håndværk kræver. Men i øvrigt er udfordringer ikke noget, jeg har let ved at gå forbi. F.eks, da jeg blev inviteret til at udstille i Københavns Zoologiske have. Da sagde jeg nej tak, fordi jeg jo ikke maler dyr. Og dagen efter tog jeg alligevel handsken op. Jeg tænkte, at jeg jo kunne kombinere dyrene med mine damer og lave en udstilling, som man kunne kalde "Pattedyr". Så nu har jeg en større produktion af dyr stående, -foruden alle patterne.

Jeg sidder fast i akrylmalingen, som jeg lægger på lærreder, og jeg bruger altid (næsten) fotos som forlæg eller model. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for alt mulig anden kunst. Men jeg er bare helt tosset med at male billeder......

Paul Enøe Johansson i Berlin februar 2009

                                                     Og lidt presse om Paul fra "Dagbladet" 26 februar 2005:

P.S: Mange muligheder for at stave mit navn forkert: Paul Enø, Poul Enøe Johansson,  Paul Enøe Johansen, Paul Enoe Johansson,  Poul Enø Johansson,.....Men det er jo altså:

     Paul Enøe Johansson